Peter Overgaard Møller trækker sig fra Bestyrelsen
22-11-2024, 09:43 AM
Bestyrelsen må desværre meddele at Peter Overgaard Møller har valgt at trække sig fra Bestyrelsen d.d.
Bestyrelsen er ærgerlige over Peters valg, da vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde. Vi forstår dog til fulde beslutningen, og respekterer at Peter ikke ønsker at gå på kompromis med sig selv som bestyrelsesmedlem.
Peter har for ham nogle helt afgørende punkter han ikke kan gå på kompromis med, men pointerer at han respekterer de forskellige meninger og
holdninger som er en demokratisk rettighed. Desuden sker udtrædelsen i ro og fordragelighed.
Vi vil gerne sige stort TAK til Peter for hans engagement. Alle som har deltaget i frivilligt arbejde ved, hvor meget det kræver af tid. Vi vil derfor samtidig benytte lejligheden til at opfordre alle medlemmer til at bakke op om dem, som bruger deres personlige ressourcer til at få klubben til at fungere. HUSK at respektere at alle gør deres absolut bedste for at tilgodese alles behov – klubbens såvel som medlemmernes.
Peter vil i øvrigt fortsat hjælpe klubben med diverse aktiviteter - det er vi meget taknemmelige for!
Vi kan derfor også byde velkommen til 1. suppleant, René Braagaard, som derfor indtræder i Bestyrelsen.
Vi ønsker alle en god jagtsæson.