Træningstilbud

Klubben arrangerer træning over hele landet for alle medlemmer. Træningen deles typisk op i hvalpetræning, grunddressur og jagttræning. Den enkelte træner er frit stillet til at organisere træningen, som det passer med deres tid og terrænmuligheder. Derfor kan antallet af træningsgange og pris differentiere fra  træningsplads til træningsplads. Kontakt træneren for pris og antal træningsgange. Betaling sker direkte til træneren. Evt. økonomisk mellemværende mellem kursister og trænere er Klubben for FT Spaniels uvedkommende.

Du kan på oversigten se aktive træningspladser i dit område. Enkelte trænere tilbyder kun eneundervisning.

Cocker Hvalp 1

Hvalpetræning

Hvalpetræning eller hvalpemotivation er for hvalpe fra 8 uger eller unghunde, hvis niveau svarer til hvalpe. Alle øvelser foregår på hvalpens præmisser. Dvs. uden tvang eller unødigt pres. Hvalpetræning inkluderer:

  • Almen miljøtilvænning samt jagtmiljøtilvænning - herunder positiv introduktion for andre hvalpe, skud, mennesker mm.
  • Apportering inkl. at samle op, komme hjem med og aflevere emne 
  • Almen lydighed som sit, ro på post mm.

Samt evt. 

  • Tilvænning til vand, trafik, børn mm.
  • Lette markeringsøvelser
  • Lineføring
  • Marktræning inkl. modvinds-marksøg i let terræn
  • Introduktion for vildt.

Grunddressur

Grunddressur er normalt for unghunde fra 7-10 mdr. alderen samt mindre trænede voksne hunde. Det er typisk hunde, der har gået til hvalpetræning i klubben. Grunddressur inkluderer: 

  • Apportering med at opsamle, komme hjem med og aflevere emne, ro på post og vandapportering 
  • Markeringsøvelser – enkelt og dobbelt
  • Lydighed inkl. sit, bliv – også med distraktioner, lineføring/fri ved fod
  • Marktræning inkl. modvinds-marksøg i let terræn, stop for kastet dummy i søg

Samt evt. 

  • Vildtapportering 
  • Dirigeringsøvelser, frem og tilbageløb samt højre, venstre 
  • Markeringsøvelser med terrænskift og områdefløjt-signal
  • Lydighed med sit ved opfløj eller opspring samt ved skud og fri ved fod inkl. sit ved distraherende momenter
  • Marktræning i medvindssøg, hårde terrænøvelser, øvelser i tæt søg og om muligt marksøg i vildtrigt-terræn.

Jagttræning

Dette kursus er for hunde, der er trænet i grunddressuren discipliner. Jagttræning inkluderer:

  • Apportering af vildt inkl. ro på post og vandapportering 
  • Markerings- og dirigeringsøvelser
  • Fortsat lydighed inkl. bliv og sit ved udkast og skud, fri ved fod og sit ved distraherende momenter
  • Marktræning i både mod- og medvind let terræn

Samt evt.:

  • Markeringsøvelser med terrænskift og dirigeringsøvelser i forskelligt terræn
  • Frit apportsøg
  • Områdefløjt-øvelser
  • Om muligt apportering på rigtig jagt
  • Marktræning inkl. medvindssøg, øvelser i hård terræn og i tæt søg samt marksøg i vildtrigt terræn evt. på på rigtig jagt.

 

Jægere 6