Hagl & Hotdog

14-09-2019, 06:34 PM

IMG 6117 Kopi

Dagen i dag bød på Hagl & Hotdog. En dag, der stod i de frivilliges tegn. 

På Flejsborg skydebane i Farsø blev der i morges budt velkommen til de mange frivillige der kunne deltage på dagen og som vi alle skylder en kæmpe tak for deres store arbejde i Klubben for F.T. Spaniels.

Det er ingen hemmelighed at det kræver mange og engagerede medlemmer for at drive en klub som vores og uden de ildsjæle ville klubben ikke eksisterer. Men ofte får man ikke vist og fortalt, hvor værdsat dette frivillige arbejde faktisk er. Og derfor havde bestyrelsen i dag, sat klubbens frivillige stævne til en hyggelig dag med hagl og hotdogs. 

Efter en kort velkomst blev alle sluppet løs i de gode indrettede omgivelser denne skydebane råder over. Der var noget for enhver samt ethvert niveau og trods nogle havde øvet sig mere end andre, så var det tydeligt at det var erfarne skytter der var mødt op på banen. 

På tværs af udvalg, poster, alder og erfaring gik de frivillige til stålet og det lignede at alle havde en forrygende dag i godt humør. 

Senere blev grillen tændt og da alle vist havde fået mere end én af de fremragende pølser der blev serveret og var godt mætte takkede klubbens formand endnu engang de mange fremmødte for deres store arbejde i klubben. 

Ydermere blev den positive indstilling og ikke mindst respons som bestyrelsen er begyndt at mærke også nævnt og en opfordring til, at vi alle fortsætter den gode stil, som i høj grad også skyldes de frivilliges kæmpe arbejde i klubben, blev givet. 

Endnu en gang skal der lyde en stor tak til klubbens frivillige og vi håber at i derude husker dem når i stiller på markprøve, til et breddearrangement, bruger den nye hjemmeside, osv. Hele vejen rundt er der frivillige som yder for at vi andre kan nyde og for det er vi taknemmelige. 

 

Tak for en rigtig god dag og vi ses derude.

/Bestyrelsen