Steven Brewer kommer til Danmark

16-03-2022, 07:54 AM

Stevenbrewer

I weekenden Lørdag den 9. april og søndag den 10. april 2022 har Klubben inviteret den kendte engelske Spanieltræner, Steven Brewer til Danmark for at afholde træningsseminar.

Lørdag den 9. april bliver træningen for klubbens trænere, dommere og øvrige udvalgsmedlemmer mens søndag den 10. april bliver for alle klubbens medlemmer, hvor man kan tilmelde sig for et beskedent beløb, som skal dække forplejningen på dagen. Begge dage afholdes arrangementet på Lystrup Gods, Lystrupvej 7, 4640 Faxe, der er beliggende på Sydsjælland.

Steven Brewer har gennem de sidste ca. 10 år været ansat som professionel hundetræner, på verdensberømte Kennel Rytex og Mallowdale, ejet af Wendy og Ian Openshaw. Steven er ansat til at passe hundene i dagligdagen ligesom han står for grundtræning af samtlige hunde. Herunder især al placeboardtræning frem til hundene er klar til større opgaver og komme på egentlig jagt. Når kennelens hunde er klar til at få jagterfaring overtager henholdsvis Ian og Wendy hundene, for at føre dem på markprøver. Steven har dog ind imellem en hund, han selv fører frem på markprøver også. Kennel Rytex/Mallowdale har mange hunde og typisk vil der hvert år (når jagtsæsonen er slut 31. januar), være 14-16 unghunde, som skal startes på egentlig træning, så man kan regne ud, at Steven, gennem de sidste mange år, har fået kolosal erfaring i træning af de unge hunde, og han har lært at tackle mange forskellige temperamentstyper af hunde, selvfølgelig både Springer - og Cocker Spaniels. Det er klart, at Steven har fået at vide af Ian Openshaw hvordan grundtræningen af de enkelte hunde skal foregå, så samtidig med Steven giver sin egen erfaring videre, er det reelt også ”The Ian Openshaw way” han viser på træningsseminaret

Før Steven blev ansat på Kennel Rytex, var han i Spanielverdenen kendt for at have trænet og ført Springerhannen Clarburgh Arrow frem til Field Trial Champion. Foruden Clarburgh Arrow var kuldbror til de verdensberømte FTCh Clarburgh Art og FTCh Clarburgh Amy, blev Arrow, efter at være blevet FTCh, solgt her til Danmark, hvor Alan Mattison, Kennel Chaser, købte ham af netop Steven Brewer. Arrow forblev her i Danmark som avlshan indtil sin død.

Tilmelding via Shoppen - kræver login.
Product (ftspaniels.dk)