Træningsdag på vildt

14-09-2021, 02:45 PM

Dog 1

Event- og Breddeudvalget har arrangeret denne træningsdag, hvor du kan prøve dig selv og hunden af i en rigtig jagtsituation. Her vil der kunne blive skudt fugle over hundene under kontrollerede forhold. Det bliver med hjælp fra en træner/dommer fra klubben, så det er en super mulighed for at få masser af læring og gode råd. Man skal have en godt trænet hund, der vil jage og som kan sit stop fløjt. Man får to slip med hjælp fra træneren og der vil være god tid til at få hjælp.

Dagen vil blive afholdt som roughshooting dag, hvor hund, fører og træner samt to skytter går frem i nyt terræn. Hunden skal søge kort og stoppe på flush og skud.

Dette arrangement er også rigtig velegnet til at se om din hund er klar til evt. markprøve, hvis det er det man vil. Tilmelding bliver på klubbens hjemmeside.
Knæk og bræk EVB